Mænd altså!

Mænd, altså! Tænker de da aldrig på andet, var min første tanke, da min mand og jeg i går var ude at shoppe i Aarhus, som vi besøgte i forbindelse med en familiefest, vi skulle deltage i om aftenen. Så vi valgte at bruge formiddagen med at besøge en række butikker, og for mig var det en lidt morsom oplevelse, for det hører bestemt til sjældenhederne, at jeg kan lokke min mand med på sådan en omgang shopping.

Min reaktion kom i forbindelse med, at vi var inde i en forretning for at finde et par nye bukser til mig. Det skulle bare være et par praktiske bukser – eventuelt cowboybukser – som jeg kan bruge til daglig. Jeg fandt også et par, som jeg syntes godt om, og jeg skulle selvfølgelig prøve dem.

Da jeg kom ud fra prøverummet, bad min mand mig vende mig om, hvorefter han tørt konstaterede, at jeg havde en fræk røv i de bukser, så dem kunne jeg roligt købe. For ham handler vurderingen af bukser til kvinder helt tydeligt udelukkende om, hvorvidt de sidder tilpas stramt omkring bagdelen, men på det punkt adskiller ham, jeg er gift med, sig nok ikke fra de fleste andre mænd.

Det gør han nok heller ikke, når han normalt viger tilbage for at tage med mig i byen for at se på dametøj online og som outlet. Det interesserer ham ikke, og han erkender blankt, at han ikke har sans for at vurdere, hvad der klæder mig godt. Så normalt går jeg alene i byen, når det handler om at købe noget nyt tøj.

Det var en forretning med en masse smart tøj, vi var inde i, og jeg havde bestemt lyst til at kigge på noget mere, så jeg opfordrede min mand til at gå over på en lille cafe, der lå lige ovre på den anden side af gågaden. Så kunne han jo enten tage sig en espresso, som han holder meget af, eller eventuelt et glas fadøl, hvis han da ikke mente, det var for tidligt på dagen. Han tog med glæde mod mit forslag, så jeg i ro og mag kunne kigge på noget mere tøj i butikken.

Jeg fandt et par rigtig smarte toppe, som var stærkt nedsat i pris. De var nok ikke ligefrem af bedste kvalitet, men da vi skal på ferie i Grækenland om godt tre uger, købte jeg dem alligevel, for hvis de ikke holder, så var de såmænd så billige, at jeg godt kan være bekendt bare at smide dem i skraldespanden.

Da jeg havde betalt for mine varer, gik jeg over gaden for at slutte mig til min mand. Jeg satte mig på cafeen og bestilte en kop cappuccino, hvorefter jeg fortalte min mand om mine indkøb, som ikke løb op i så meget, at han løftede et øjenbryn.

Lidt efter kom jeg til at spilde noget af min kaffe ned på min nederdel. Jeg ærgrede mig, men glædede mig samtidig over, at jeg ikke havde planlagt at have den på til aftenens fest.


Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.