Warning: Undefined variable $post in /home/www/fairforandring.dk/wp-content/plugins/simply-sociable/simply-sociable.php on line 33
Warning: Attempt to read property "ID" on null in /home/www/fairforandring.dk/wp-content/plugins/simply-sociable/simply-sociable.php on line 33
Inddrag brugerne i optimering af din hjemmeside
Vil du gerne se dit website udvikle sig og vokse sig større, men er i tvivl om hvordan din side skal optimeres? Der findes flere redskaber til at teste, hvordan din hjemmeside fungerer. Men selvom det er relativt nemt at finde ud af, at noget ikke fungerer, er det sværere at forestille sig, hvordan det skal laves os. Man kan nemt komme til at stirre sig blind på sin egen hjemmeside. Man har selvfølgelig opbygget sin hjemmeside efter, hvad man selv synes fungerer. Derfor er ens eget website enormt intuitivt og enkelt at bruge, når man selv benytter den. Men måske er din hjemmeside ikke lige så intuitiv for andre.
Derfor er det nærliggende at lave en usability test – altså en brugertest, før man optimerer sin hjemmeside.
Brugerne ved bedst
I en usability test inviterer man nogle af sine brugere inden for bag kulisserne. Typisk foregår testen ved, at man holder en session med nogle af sine brugere. Brugerne bliver placeret foran en computer og skal herfra navigere rundt på siden. Mens brugeren surfer rundt, fortæller han, hvordan han oplever siden og dennes funktioner. Ofte er brugeren blevet stillet nogle konkrete opgaver, der skal løses på siden. På den måde tester man, om siden er intuitiv for brugerne, samt om alle funktioner virker.
I modsætning til andre analyseredskaber, der kan teste, hvordan din hjemmeside fungerer, eller hvordan brugerne benytter sig af den, har man i en usability test direkte kontakt til brugeren. På dén måde kan brugeren ikke alene fortælle, hvad der ikke fungerer – brugeren kan også komme med forslag til, hvordan en bestemt funktion ville fungere bedre for dem. Og da det er brugerne, der benytter sig af siden, er de naturligvis de bedste til at vurdere siden og dennes funktioner.