Der er nogle dage, hvor alle ligesom får den samme idé. Fx så er der dage, hvor alle er ude og gå tur. Andre dage skal alle på indkøb. Der er et mylder af mennesker i storcenteret. Der er mange hunde-hømhømmer, som folk har ’glemt’ at samle op på stierne i parken. Og så er der dage, hvor alle flittige husejere bestemmer, at de skal pudse husets vinduer – både indvendigt og udvendigt. I dag er sådan en dag!

Lang gåtur

Jeg er lige kommet hjem efter en lang gåtur med hunden. Jeg kunne se 3 mennesker her på vejen, der var ude med spand og svaber. Forståeligt nok. Det er jo en smuk dag. Ja, efteråret byder da også på smukke dage med solskin. Det er ikke kun regn og sure mine – efteråret. Sådan en dag er det i dag. En smuk dag. Jeg kunne også mærke det på hunden. Den var ikke meget for det, da den forstod, at turen går hjemad. Men den gik pænt. Tog ekstra tid til at snuse ved alle træer og buske de sidste 200 m.

Jeg spørger min mand, om han vil med ud på arbejde udenfor. Idéen med at pudse vinduer i dag er ikke dårlig. Og vores trænger faktisk til en kærlig hånd. Det er måske noget med at udnytte chancen til at få vinduerne vasket rene, nu hvor den er her i dag. Ligesom de 3 andre jeg så, har gjort det.

Vinduespudsning i Rungsted Kyst?

Men min mand vil ikke pudse vinduer. Han siger sådan lidt for hurtigt, at vi kan da bare ringe efter en vinduespudser i Rungsted, som kan gøre arbejdet. Jeg kigger på ham. ”Er du sur?” Han svarer, at han ikke er sur. Han gider bare ikke at pudse vinduer. Det er kedeligt. Han vil hellere, at vi tager en tur ind til København, sammen med børnene. De har jo efterårsferie. Vi kunne gå en tur og se på forretninger inde i centrum. Gå på burgerbar. Der skal da ske noget for børnene.
Jeg tænker lidt over, hvad han har sagt. Han har faktisk ret. Vi har ikke gjort så meget for børnene.

Børnene

De sidder da også der i deres værelser og kigger ned i deres mobiltelefoners små skærme. Ja, vi skal have dem lidt væk fra de skærme. Jeg går ind til vores ældste og spørger, om han vil med på burgerbar. Han kigger op. Ja, det vil han da gerne. ”Godt, så klæd dig på.” Jeg spørger den yngste. ”Vil du også med på burgerbar inde i København?” Han springer op af glæde og råber ja. Han får også besked på at tage sit tøj på – og at han skal børste sine tænder. Jeg ved, at han ikke har gjort det endnu.

Min mand og jeg venter på, at drengene kommer i tøjet. Det tager måske 10 minutter. De tager sko på. Og vi læsser dem ind i bilen. Vi kører ind til København. Parkerer i et parkeringshus og går først en tur. De ender med at blive uenige om, hvilken burgerbar vi skal gå på. Min mand skærer igennem og bestemmer, at vi skal på shawarmabar i stedet for.