Advokat til offer erstatning

Dette er en historie fra det uvirkelige liv. Sådan synes det i hvert fald.
Den handler om min onkel, som tog på ferie til Marseille. Han og hans kone skulle bare ned og nyde det lunere vejr, den gode mad og gå ture og opleve den historiske by. Han er meget frankofil og kan flydende fransk. Provence er hans yndlingsområde at rejse i. Selvfølgelig står Paris og Bretagne også højt på hans liste, når det handler om at rejse i Frankrig. Han og hans kone tager afsted til Frankrig mindst 3 gange om året. Sommerferie, skiferie og så en forårsferie efter den lange, grå danske vinter.

De var altså taget på forårsferie til Marseille. Havde nydt nogle gode dage, havde lejet en bil, og var kørt rundt i omegnen for at kigge på landskabet og nogle seværdigheder.

Den sidste aften var de taget på restaurant nede i den gamle havn. Det er et af de mest turistede områder i Marseille, og det er her man, også finder nogle af byens bedste restauranter. Middagen havde været eksklusiv, og de var mætte, glade og tilfredse, da de besluttede sig for at gå hjem til hotellet og få pakket, inden de skulle op tidligt næste morgen. Flyveren til København afgik tidligt.

På vej hjem blev de overfaldet. Det var en gruppe unge mennesker, som ville have deres penge. De havde slået min onkel synder og sammen, og de havde taget min tantes taske. På en eller anden måde havde hun klaret at få fat i en taxa, som kørte dem på skadestuen. Der blev min onkel røntgenfotograferet og undersøgt for indre blødninger. Heldigvis var der ingen brud eller indre blødninger. Der kommer, nogle slemme blå mærker, og han har fået 3 sting over det venstre øjenbryn. Men der var ikke nogen fare for, at han kunne rejse hjem dagen efter. Det gjorde de. Men forsinket, fordi de ville melde overfaldet til det lokale politi først.

Hjemme igen gik han til sin egen læge for at få sikkerhed for, at alt er ok. Lægen bekræftede, hvad de franske læger havde sagt. Ikke nogen indre skader, men han skulle se frem til et par uger med ømhed og blå mærker. Lægerne i Marseille havde gjort et pænt arbejde med øjenbrynet.

Advokathjælp

Da lægen hørte historien om, hvordan det var sket, fortalte han min onkel, at han hurtigst muligt skulle se at få sig en advokat og søge om offererstatning.

Hvis han ikke kender en god advokat, så ville han anbefale en advokat i København, som ved alt om fransklovgivning. Han vil sikkert kunne hjælpe min onkel med at få erstatning. Og han vil sikkert også kunne hjælpe ham med at føre sag mod gerningsmændene, som havde røvet min tantes taske.

Min onkel kontaktede advokaten i København. Set viste sig at være hans læges svoger, og at han er franskmand, uddannet jurist i Paris. Han ville gerne tage sagen videre med de franske myndigheder.

Hvor heldig kan man være? Familiens læge har en svoger, som er franskmand, uddannet jurist bosat i Danmark, og villig til at hjælpe.


Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *