Warning: Undefined variable $post in /home/www/fairforandring.dk/wp-content/plugins/simply-sociable/simply-sociable.php on line 33
Warning: Attempt to read property "ID" on null in /home/www/fairforandring.dk/wp-content/plugins/simply-sociable/simply-sociable.php on line 33
Der er gang i den derinde i musikværelset. Jeg kan høre, at det er et af de 3 bands her på skolen, som er ved at øve sig. Det svinger godt. De er gode. Jeg lytter og får lyst til at danse. Trommeslageren især er god. Lige pludseligt bliver der helt stille. Jeg kan høre, at de griner. Der er en af dem, som siger noget og de andre, hyler af grin. De begynder at spille igen. Jeg går videre. Jeg er på vej til møde nede på kommunen. Mit job som leder her på vores drama efterskole ( https://naae.dk/linjefag/teater-og-drama/ ) kræver, at jeg tager mig af alt det administrative. Og det medfører ofte møder med ungdoms- og skoleforvaltningen. Desværre.
Tidsspilde
Det er lidt tidsspilde for mig at skulle køre ind til rådhuset og tage imod sur, lunken kaffe og lytte til nye ideer i timevis. Jeg vil meget hellere bruge min tid her. Få løst de problemer, som opstår. Det kan være en konflikt imellem to elever. Eller det kan være noget praktisk med, at der er problemer med scenen. Vi har sådan en scene, der kan hejses op og ned. Den der hejsemekanisme fungerer ikke altid. Og så skal jeg have fat i elektrikeren. Men pligt er pligt, og jeg må afsted.
Afsted det går
Jeg kører ind til byen. Parkerer ved rådhuset og går til møde. Får de nye informationer. Forklarer, hvordan vi håndterer alt omkring corona, og at vi følger protokoller og anvisninger. Efter et par timer kører jeg tilbage til skolen. Der er fred og ro. Eleverne har fri fra undervisning nu. De bruger deres fritid til at øve sig enten på scenen eller i musikværelserne. De bruger tiden på deres værelser, hvor de måske bare snakker med hinanden eller sender mails til deres familier. Jeg går ud i køkkenet, hvor vores kok og nogle af eleverne er ved at forberede aftensmaden. Jeg napper et æble og spørger, om der har været nogle problemer, som de ved noget om. ’Ingen problemer’. Meldingen glæder mig. Jeg går ind på mit kontor. Begynder at se på at komme i gang med opdatering af ventelister, info om nuværende elever, skriver et indlæg til vores lille interne nyhedsbrev. Tager fat på det eneste, jeg hader ved mit job: At se på økonomien. Den er ikke god. Vi har brugt for mange penge på renovation.
Brug for flere penge
Vi har brug for penge til at købe instrumenter og grej til teateret. Vi får godt nogle penge fra staten. Men der er konstant nedskæringer. Det fik jeg jo også at vide, at der vil komme fra kommunens side i dag. Det havde jeg lykkeligt glemt. Lige indtil nu, hvor jeg kigger regnskaberne igennem. Tænker, at vi måske skal til at skære ned på madbudgettet. Ikke tale om. Vi skal blive ved med at købe økologiske varer. Vi skal blive ved med at tilbyde frugt hele dagen. Vi skal måske kigge lidt på varmeregningen. Kan der gøres noget dér. Måske noget med at investere i andre varmekilder. Jeg begynder at lede efter udgifter, der kan skæres, uden at vores livskvalitet på skolen bliver forringet. Det er et stort puslespil.
