En frydefuld forandring

havetraktorDet er efterhånden ved at være i omegnen af fem år siden, at vi købte vores hus. Og i den tid der er gået har vi lavet en hel del forbedringer og istandsættelse af huset.

Nu er vi efterhånden ved at være færdige indenfor. Der mangler endnu nogle detaljer. Men sådan i store træk, er der ved at være styr på tingene. Men vi har også udskiftet både køkken og to badeværelser, sat nye vinduer og døre i hele huset og skiftet lofter såvel som gulve. Så huset fremstår efterhånden stort set som nyt. Men det trængte nu også gevaldigt, da vi overtog det. Så det var på sin plads at få lavet alle tingene.

Nu er turen så ved at være kommet til at få gjort noget ved de udendørs arealer. Og her trænger det mindst lige så meget som selve huset gjorde, da vi i sin tid gik i gang.

Det første vi skal have gjort udenfor er at få fældet omkring 15-20 store træer, som efterhånden har vokset sig alt for store til en lille villagrund i en forstadsby. Og når træerne er væk, kommer turen så til selve grunden. Vi har simpelthen besluttet, at grave det hele op og starte forfra med at anlægge haven. Så vi graver altså alle bede og hele græsplænen op og bygger det hele op på ny. Så nu har jeg været ude at købe mig en splinterny havetraktor, som skal hjælpe med arbejdet. Jeg får nok brug for endnu mere maskinkraft for at klare alle opgaverne. Men det lejer jeg mig nok til. Der er ingen grund til at investere i maskiner, som jeg højst sandsynlig aldrig får brug for igen bagefter.

Det bliver en stor omgang at komme igennem. Men nu glæder vi os bare til at få det overstået, så vi kan få os en dejlig ny have til næste år. Det skal blive en skøn forandring.

 


Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *