Er der sket forandring i dansk politik?

Igennem årene er der kommet et hav af mere eller mindre obskøne og saftige historier ud “inde bag murene”. En af de mest kendte er helt klart den gamle traver med Per Hækkerup, der efter sigende skulle være blevet drukket fuld af nordmændene så han afstod området i Nordsøen, som efterfølgende har gjort Norge til et af verdens rigeste lande. Det er en skrøne, men et gran af sandhed er der jo altid i de historier. Per var nemlig mere end almindelig glad for whisky og cigarer.

Om den var gået i dag med en minister, der var så glad for whisky og cigarer vides ikke, men sikkert er det i hvert fald, at nutidens politikere også har deres at kæmpe med. Senest har Lars Løkke her i oktober 2013 været i strid modvind pga. en rejsesag, hvor han angiveligt skulle have svinet med GGGI’s penge.

Henrik Sass Larsen kunne ikke i første omgang ikke udnævnes til minister, eftersom PET insisterede på, at han havde rocker-relationer. En noget tynd sag skulle det efterfølgende vise sig, men alligevel…

Kan du lide de mere kulørte sider af Christiansborg, så skulle du prøve Magtspillet. Det er et kortspil, som du sikkert kender fra din barndoms flykort eller bilkort. Men i stedet for at konkurrere på hestekræfter, topfart eller acceleration fra 0-100 km/t. skal I nu kæmpe på emner som skandalebarometer, år på tinge og meget andet. Målet er selvfølgeligt at få samlet et så skandaløst ministerhold som overhovedet muligt. Måske lykkes det endda at overgå virkeligheden, hvem ved?

01-magtspillet-skraa_400

Spillet har efterhånden et par år på bagen, men er stadig sjovt og aktuelt i en tid hvor skandalerne rammer det danske Folketing hurtigere og hårdere end hagl i efteråret. Det kan købes flere steder – bl.a. hos hyggeonkel.dk. Og til en flad hundredekroneseddel er det altså stadig en sikker hitter hos mange politik-interesserede danskere med et glimt i øjet.


Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *