Warning: Undefined variable $post in /home/www/fairforandring.dk/wp-content/plugins/simply-sociable/simply-sociable.php on line 33
Warning: Attempt to read property "ID" on null in /home/www/fairforandring.dk/wp-content/plugins/simply-sociable/simply-sociable.php on line 33
Juli er som regel en meget svær måned for mig at komme igennem. Det har noget at gøre med nogle oplevelser, jeg har haft i livet. Det har både været gode oplevelser. Men der har også været nogle meget svære oplevelser.
Men oplevelser, jeg har haft i mit liv, burde ikke være grund til, at jeg synes, at juli er svær at komme igennem. Men det synes jeg altså.
Hvorfor svært
Jeg har brugt meget tid at forstå, hvorfor jeg synes, at det er en svær måned. Og jeg er nået frem til, at det har noget at gøre med, at alle er glade. Juli er nemlig sommerferie tid. Det er den måned, hvor alle som regel rejser ud i verden for at få gode, nye oplevelser få badet ved eksotiske og smukke strande, få inspiration til, hvad de skal spise i de kommende vintermåneder og få minder, de kan dele med hinanden, når de bliver ældre.
Nu fik jeg sagt det. Eller snarere: Jeg fik det formuleret. Det har noget at gøre med det her med at bade ved eksotiske strande. Det vil jeg også gerne. Men jeg er for genert til at gøre det. Min krop er jo ikke helt i overensstemmelse med, hvad modeindustrien og sundhedseksperterne siger.
Brug for stort tøj
Jeg har brug for smart tøj til store piger – og det værste jeg kan forestille mig, er at gå ind i en butik og bede om hjælp til at finde en badedragt, der er stor nok til mig.
Butikkerne, jeg kommer i, er som regel butikker, hvor personalet er uddannet til at behandle store kvinder ordentligt. De har kendskab til, at det ikke altid er vores egen skyld, at vi er blevet store.
Men sådan er det ikke i de butikker, hvor de sælger badetøj. Som regel er det nogle søde piger, der arbejder i den slags butikker, men jeg kan virkeligt godt mærke, at de tænker, at jeg er for fed. Og det forhindrer mig i at være helt ærlig overfor dem. Og det forhindrer dem i at ville hjælpe mig. Det er dog deres job, så de gør det. Men jeg kan føle, at de helst vil hen og betjene en anden kvinde, hvis krop er i overensstemmelse med en størrelse 38. Måske fordi det er nemmere for dem. Måske fordi udvalget i den lille størrelse er større.
Store størrelser
Den fornemmelse forhindrer mig simpelthen i at købe en ny badedragt. Og hvis jeg gør det, så køber jeg som regel én, der er mindst to numre for lille til mig. Jeg prøver den ikke. Jeg holder den ikke op foran min krop. Jeg henter den bare fra et stativ. Resultatet: Den strammer, jeg føler, at jeg er grim, jeg føler, at jeg ikke fortjener at komme ud og få en dukkert.
Hvornår lærer jeg at kræve, at jeg har ret til at komme i vandet og nyde en dag ved en eksotisk strand? Nok ikke før end jeg accepterer, at jeg har brug for stort tøj. Og det vil tage noget tid endnu.
