Du skal da ha’ en hjemmeside

Jeg er sådan en type, som elsker at lave en masse håndarbejde. Og efter at jeg er gået på pension er det nu næsten ved at have taget helt overhånd. Jeg laver huer, vanter, bluser og sågar en hel masse forskellig julepynt bliver det også til.

Jeg plejer at sælge tingene til venner og bekendte. Men nu hvor produktiviteten er steget ganske markant i takt med, at jeg har fået mere tid, er det ligesom om, at vennekredsen simpelthen ikke er stor nok til, at aftage alt det jeg laver.

Så var det, at en af mine gode veninder en dag sagde til mig: Du skal da ha’ en hjemmeside, hvor du kan sælge dine ting! Og da jeg havde tænkt lidt over det, var der egentlig ikke langt fra tanke til handling. Eller det vil sige, at der ikke var langt fra tanke til jeg satte min kære mand i gang med at finde ud af alt det der med en hjemmeside. For er der noget, som jeg ikke har forstand på, så er det altså computere. Det ved jeg bare ikke noget som helst om, så det overlader jeg trygt til gemalen.

Men det var nu også hurtigt ved at blive for meget, for min stakkels mand. For tankerne vandrede jo hastigt hen imod en webshop med både dankort betaling og alt muligt. Men det viste sig hurtigt, at det nok alligevel var at blive lige en tand for ambitiøs. Så det er endt op med, at vi (som i min mand :-)) har lavet en hjemmeside i noget som hedder WordPress. Der kan jeg let lægge billeder og en beskrivelse op af de ting jeg har til salg og så er der lavet en bestillingsformular, som folk kan udfylde, når de vil købe noget. Det er let og smertefrit og fungerer fint til mit behov. Der er trods alt ikke behov for de store forkromede løsninger.

Nu skal der bare laves lidt finish på hjemmesiden. Der har jeg fundet nogle billeder (heldigvis gratis), som jeg kan bruge og så skal det nok blive fint. Nu glæder jeg mig bare til, at kunderne strømmer ind i biksen, så jeg kan få solgt nogle varer. Jeg tror også, at det vil glæde min mand, hvis der kommer gang i salget. Ikke så meget pga. af indtjeningen, men mere fordi, at vi så kan få ryddet ud i nogle af alle mine produktioner, som står og fylder op over alt i huset 🙂


Disclaimer

One thought on “Du skal da ha’ en hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *